Kontakt os på telefon: 40193676 (Kl. 9-16), på email info@scandicgreenhouse.dk eller udfyld formularen herunder.
Scandic Greenhouse har nu næsten 1500 drivhuse monteret i alle egne af landet. Fra Skagen i Nord til Flensborg Fjord i Syd. Alle steder fra skønne sommerhusgrunde ved kysterne til små lukkede byhaver, med samme tilfredsstillende resultat.: Vores kvalitet holder til hvad som helst. Derfor er vi nu i stand til, at tilbyde nye kunder fra 2026 sæsonen; HELE 6 ÅRS STORMGARANTI fra købsdato. Denne garanti, vil vi kunne tilbyde på HELE vores program, altså SAMTLIGE modeller. Dette tilbud skal give dig som kunde, en tryghed for at dit nye uderum, ikke bliver værdiløs, næste gang stormen rammer Danmark.
BETINGELSER FOR STORMGARANTI:
For at kunne tilbyde stormgaranti og administrere den, har vi nogle få betingelser, som skal være opfyldt, for at stormgarantien er gældende.:
Drivhuset skal være monteret efter vejledningen. Stormgarantien dækker, uanset om huset monteres på den originale bundramme eller på den tilkøbte originale 9 cm sokkel fra Scandic Greenhouse. Forankringen til underlaget, skal være udført minimum som beskrevet, naturligvis gerne endnu bedre. Dvs. at montage med de medfølgende sokkelbeslag, er tilstrækkeligt på fuldstøbt sokkel, fuldstøbt betondæk, flisebelægning med fliser fra 50X50 og op samt træterrasser, udført med passende forankring. Er flisebelægningen under 50X50, skal yderligere forankring laves, enten med vores nedstøbningsbeslag til punktstøbning i beton, eller med groundplugs for hver løbende 150cm. Er montagen i herregårdssten eller mursten, skal de yderligere forankringspunkter, laves for hver løbende 100cm.
Der skal udføres løbende vedligeholdelse for at stormgarantien er gældende. Dvs at skruer/bolte efterspændes årligt og hjul/beslag smøres årligt. Stormgarantien dækker ved vindstød op til 35 m/s, målt på nærmeste DMI vejrstation. Trykskader som følge af sne, er ikke dækket af garantien. Store snemængder skal løbende fjernes fra taget. Skader som følge af flyvende objekter i haven, dækkes ikke at stormgarantien.
Stormgarantien er IKKE personlig og følger dermed drivhuset. Sælges dit hus og dermed drivhuset til en ny ejer, kan denne overtage stormgarantien, på de samme betingelser. Hvis drivhuset nedtages og flyttes til en ny adresse, fortsætter stormgarantien også stadig, på de samme betingelser.
Skulle en skade opstå, kontaktes Scandic Greenhouse på mail med fotodokumentation. Er betingelserne opfyldt, sender vi fragtfrit reservedele, profiler og glas til at udbedre skaden. Er drivhuset totalskadet, sendes et komplet nyt drivhus, tilsvarende det beskadiget drivhus. I tvivlstilfælde, vil vi besigtige skaderne og forankringen. Scandic Greenhouse dækker ikke arbejdsløn eller øvrige materialer i forbindelse med skaden. Scandic Greenhouse dækker ikke følgeskader på øvrig ejendom, ej heller på inventar i drivhuset. Kontakt dit forsikringsselskab omkring disse skader.
6 Års Stormgaranti, påføres alle købsfaktura fra 1/1-2026!